Det var egentlig for at købe havemøbler, at vi en dag tog forbi Direkte Import på Fyn… Men jeg kunne nu hurtigt se, at det var alle de andre varer der tiltrak mig mest. De har nemlig et meget stort showroom fyldt med vitrineskabe, der bugner af lækre varer. Her er alt fra lanterner, puder, håndklæder, marmorvaser og duftpinde – til kurvestole, lamper, tallerkener og meget meget mere…. Der var virkelig dømt design på budget.
Bahne outlet med lækre ting
Jeg må sige, at jeg fik købt en del – af flere omgange. For er jeg lige kommet i nærheden af Vissenbjerg, så måtte jeg bare fordi. De annoncerer ikke med hvornår der kommer nye varer fra Bahne og de har heller ikke en wepshop med tingene. Så det er bare om at være “heldig” eller komme forbi rimelig ofte, da der nogle gange kun er få styks af hver. Men til gengæld er der meget af andet lækkert…
Men jeg har været så heldig at købe Margit Brandt vaser i grøn marmor, for en brøkdel af de originale priser. En Cubastol med 85% besparelse – samt lanterner, sommertæpper, tallerkener med samme besparelse. Jo tak, I love the place!
Udover alle de fine ting, så har de jo så også mange lækre havemøbler, parasoller m.m. Du kan se deres udvalg her: Direkte Import
Du finder showroomet her (Indkørsel ind ad en grusvej):
Direkte Import
Middelfartvej 63, 5492 Vissenbjerg
Åbningstider:
Tirsdag til søndag: 10-15 | Alle helligdage: 10-15
God fornøjelse, hvis du kommer på de kanter – det kan varmt anbefales. Jeg er i hvert fald fan af stedet, uden at være sponsoreret eller at kende dem personligt 🙂
/Charlotte
Elsker du design på budget og ønsker mere inspiration efter gode steder, så læs fx vores indlæg Sådan skaber jeg billigt dette look og Min budgetvenlige stue