Skab let en spastemning

0
962

Badeværelser kan for mig hurtigt blive lidt ”kolde” at se på og være inde i. Noget af det bedste, som jeg ved, er at være i spa og wellness, hvor man virkelig har tid og ro til sig selv og til at komme helt ned i gear både fysisk og mentalt. Denne følelse og stemning kan man i høj grad bringe hjem på sit eget badeværelse igennem små tips og tricks, så ens badeværelse inviterer til hygge, luksus, afstresning og velvære.

465cfd7668a1151075c01b9391c618a6

Træ
• Teaktræsmåtte
• En træstige til håndklæder klæder ethvert badeværelse
• Træskammel
• Træbeholdere til opbevaring

Lækre håndklæder
• Hvide foldede eller rullede håndklæder på hylder
• En kurv med rullede håndklæder i
• Håndklædevarmer giver en ekstra luksus
• Håndklæde ”wrap” til håret (kan findes i normal, så smart)

skaermbillede-2018-03-10-kl-10-46-16

Kurve
• Kurve på gulvet fx til toiletruller eller håndklæder
• Kurve på hylder til opbevaring
• Kurv til magasiner
• Kurv til planter/et lille træ i
• Kurv til vasketøj
• Bare fletkurve generelt 🙂

Zen
• En Buddha skaber en følelse af buddhistisk ro/zen og er meget dekorativ
• En vandfaldsbruser (kan findes i byggemarkeder for ikke så mange penge)
• Hvide badetøfler
• Hvid badekåbe på en pæn bøjle på en knage
• Tørrede blomster fx lavendel, rosenblade osv.
• Olier/stearinlys

skaermbillede-2018-03-10-kl-10-50-28
Opbevaring
• Små beholdere til vatrondeller og vatpinde (jeg har selv brugt glasset fra et opbrugt duftlys)
• Pæne knager
• Fade til parfumer, smykker, cremer
• Smykketræ
• Keramik/lågkrukker i fx marmor
• Hylder til håndklæder

Detaljerne
• En pæn sæbedispenser (fx de populære Meraki, Aesop, LA Bruket, Tromborg, Badeanstalten, Molton Brown, Rituals)
• Planter (fx Sukkulenter, Spøgelsestræ, Citrontræ, Pilea, Monstera, Violinfigen, Bonsai-træ)
• Plakater skaber hygge på hvide vægge
• Duftlys (fx dem fra Skandinavisk – er helt vild med den der hedder ”Hav”. Dem fra Diptyque er også populære)
• Duftpinde (fx Rituals)
• Pæne badeværelsesartikler fx badeolier, badesalt, cremer, sæber (Synes Karmamenju og Badeanstalten laver så flotte af disse)
• Eucalyptusgrene i vase – dufter og holder længe!
• Badebørste, badesvamp osv. (Har købt min badebørste i træ i Søstrene Grene for kun 25 kr.)

skaermbillede-2018-03-10-kl-10-42-23

Generelt
• Tænk i naturmaterialer (træ, beton, granit, marmor, sten)
• Kurve med toiletruller eller håndklæder gør utrolig meget
• Hold dig til samme farvepalet fx kan man matche håndklæderne med flisernes farve, så rummet kommer til at fremstå roligt
• Små stilleben bestående af planter, bøger og forskellige krukker

Ekstra tip: Et anderledes gammelt spejl – fx et rundt spejl med guld/sølv kant gør sig utrolig godt på et moderne badeværelse for at bryde stilen. Tapet er også rigtig flot på en enkelt væg i et badeværelse eller blot én malet væg.
Og hvis du har badekar: en træbakke på tværs, håndklæde hængende på kanten, duftlys i siderne ser godt ud)

Nu er det jo ikke sådan, at man skal gøre alle tingene, men fx kan et pænt duftlys, flotte håndklæder og en flettet kurv virkelig gøre meget for et badeværelse 🙂

Mit eget badeværelse

Her er et par billeder af mit eget lille københavnerbadeværelse, dog så heldig med separat brus. Øv, at jeg ikke kan have flere ting derinde – da jeg drømmer om trætaburet, træstige, planter osv. – en skønne dag 🙂

skaermbillede-2018-03-10-kl-11-27-08

Min teaktræsmåtte er en gammel sag fra Brugsen til ingen penge. Træbørste fra Søstrene Grene til 25 kroner. Buddha fra Ilva til nok omkring 100 kroner, kurv på hylde er fundet genbrug til en 10’er, kurv på gulvet er købt billigt i en butik i Tyskland, sæbedispenser fra Normal, hvor der rigtigt var bodylotion i, men hvor jeg bare har hældt noget sæbe i i stedet for. Endnu et trick – køb en pæn dispenser fx en af de dyrere og så bare refill med andet sæbe, ellers kan det hurtigt blive en dyr omgang at skulle købe sæbe til 150 hver gang, man løber tør 🙂

skaermbillede-2018-03-10-kl-11-21-42

 

Håber I kunne lide indlægget, fået inspiration og med simple tricks selv vil skabe en spastemning på jeres badeværelse.

/Nadia

 

SKRIV KOMMENTAR

Venligst skriv din kommentar
Skriv venligst dit navn her